Søg i denne blog

søndag den 13. marts 2016

flæskesteg i stegepose, det er det ny sort

Træt og mæt efter en helt fantastisk aften sammen med familien. Flæskestegen var fantastisk, og sovsen (ikke sauce, men sovs) var helt fantastisk. Det er ikke sidste gang jeg laver flæskesteg på den måde. Jeg ville lave stegen i en stegepose, først og fremmest for ikke at svine ovnen til, men også for at væden som stegen ligger i, kan blive mere kraftig end hvis stegen ligger på en rist med en bradepande under. Jeg valgte at langtidsstege stegen, ikke at jeg tror det har nogen betydning. Det der betyder mest, er at stegen ikke bliver for tør (endnu en grund til af bruge en stegepose)
I alt sin enkelthed går det ud på at stegen skal have 90% i stegepose og de sidste 10% skal stegen ligge på en rist (uden stegepose) ovnen skrues op på 250 grader eller grill til sværen er hård.
Fonden som ligger i stegeposen, skal selvfølgelig bruges til sovs, masser af sovs.
Her er en mere udførlig beskrivelse af fremgangsmåden

1,5 - 2 kg. Nakkekam eller lign.
2-3 lauerbærblade
2 små løg
1 stk peberkorn
Salt

Om formiddagen saltes stegen, godt ned mellem rillerne i sværen. (Salten vår væsken til at tørrer sværen ud, og dermed er der størrer garanti for at sværen bliver sprød)

Stegen saltes efter, puttes i stegeposen, vand tilsættes (ca 1/2 -3/4 liter) samt peberkorn, og løg skåret i kvarte.
3 timer før spisetid sættes stegen i en kold ovn, som tændes på 110 grader. Efter 2,5 time tages stegen ud af stegeposen, og væsken hældes fra til sovs. Stegen sætten på en rist og tilbage i ovnen,Mao, nu indstilles til 250 grader eller grill til sværen er perfekt. Tag stegen ud og pak sølvpapir omkring den (ikke på sværene, eller bliver de bløde) imens laves sovsen. Og vupti så har du en lækker, saftig og mør flæskesteg, med en lækker kraftig sovs. Og husk nu det vigtigste. Der skal altid Chips til flæskesteg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar